PsykoVision samarbejder med en række faste konsulenter.
Vores konsulenter er helt centrale for os i forhold til at formidle viden der både rammer vores kunders hjerner og hjerter. Fælles for alle vores konsulenter er, at de er kompetente mennesker, der kan bruge deres personlige erfaringer på et metaplan, så deres personlige erfaringer kan omsættes til refleksioner i forhold til vores kunders egen praksis.
Joan Jacobsen
Joan er historiker og forfatter. Hun har hørt stemmer siden otte-års-alderen og gennem det meste af hendes liv har dette været årsag til store problemer. Men hendes personlige rejse over de seneste år har været en proces der har handlet om forbedret livskvalitet og recovery. Hun har taget skridtet fra en tilstand af, som hun selv beskriver det, "konstant, indre krigsførsel" med sine stemmer, til en tilstand af fred, glæde og sameksistens med sine stemmer.
Denne proces begyndte på et tidspunkt hvor Joans stemmer igennem mange år havde været overvældende. Hun levede med daglige skænderier med stemmerne, ofte meget højrøstede, og i en tilstand af konstant angst og følelsesmæssigt pinsel. Men netop som tingene så sortest ud, og efter næsten otte år i et traditionelt, psykiatrisk forløb der ikke havde resulteret i nævneværdig forandring af hendes tilstand, fik hun mulighed for at deltage i et fem-parts kursus om recovery-orienteret processer, hvilket gav hende styrken og værktøjerne til at begynde en proces på egen hånd, uden hjælp fra psykiatrien, med det mål at forbedre hendes situation og hendes forhold til stemmerne. I stedet for konstant at forsøge at slippe af med dem, antog hun helt bevidst en målsætning om sameksistens, og i løbet af to år har hun nåede hun et punkt hvor hun er gået fra patient til frivillig medarbejder, og fra daglig pinsel til glæde og velvære. Hun er ikke længere en del af det psykiatriske behandlingssystem og hun er fuldt afmedicineret som et resultat af denne personlige indsats

Hendes proces har været en dybt personlig rejse, gennemført stort set på egen hånd, gennem en kombination af personlig empowerment og, som nogle måske vil sige det, stædig insisteren på at der ventede et bedre liv forude, end hvad hun tidligere havde oplevet og var blevet stillet i udsigt i psykiatrien.
Efter at have etableret en positiv relation til sine stemmer er Joan sammen med stemmerne, begyndt at udforske hvorfor stemmerne er opstået og hvilken rolle de spiller i hendes liv.

Pernille Søndergård Frandsen

Pernille er uddannet social og sundhedshjælper og pædagogisk assistent.

Hun er forfatter til bogen ”Et anker af flamingo” – Det vi glemmer gemmer vi i hjertet” som er et vidnesbyrd om hvor meget håb der er at hente i den rette tilgang til mennesker i psykisk lidelse, og hvor meget tab i det modsatte.

I 2009 møder Pernille Frandsen ind på sit arbejde på den døgnintuition for social belastede børn og unge. Hun er 39 år, lever en tryg tilværelse sammen med sin mand Joakim og deres datter Sascha på 6 år.

Uden forvarsel bliver hun pludselig centrum for en beruset ung mands frustration, en frustration der ender med at trække rystelser ned igennem hendes livs smerte-barakker. En skamfuld erkendelse af seksuelle overgreb og omsorgssvigt fra barndommen indhenter Pernille og hun søger hjælp igennem sin læge.

Der begynder en rejse ind et behandlersystem der primær forstår Pernilles mange svære følelser og tanker som symptomer på sygdom, som de behandler med medicin og elektrochokbehandlinger. Det får alvorlige negative konsekvenser for resten af hendes liv.

Pernilles  historie har også en positiv side, da hun møder mennesker der forstår hendes "symptomer" som reaktioner på de seksuelle overgreb og barndomssvigt. Denne tilgang blev afgørende for at hun fandt fodfæste i livet og begyndte at forstå og arbejde med sammenhængen i hendes mange reaktioner.

Pernille ved hendes historie vækker genkendelse hos mange andre mennesker der har overlevet en opvækst med seksuelle overgreb og omsorgssvigt, og det insisterer hun på vi skal turde tale højt om.

Pernille finder healing i det kreative univers, hun har vendt hendes levede erfaringer til noget positivt og har altid hendes billeder med sig når hun fortæller sin historie.

Der er sund fornuft i at investere i mennesker der har været udsat for overgreb, inden de bliver syge og behandlingskrævende, det er et kæmpe ressourcespild ikke at gøre det.

Copyright © 2024 PsykoVision