... og mulighederne for at arbejde med stemmerne
Indledning
Stemmer er et fænomen, der forekommer forholdsvis hyppigt i befolkninger (ca. 2-4%). Forskning viser, at to ud af tre stemmehørere ikke har problemer med at høre stemmer, og at det kun er hver tredje stemmehører, der søger kontakt med psykiatrien. Det er typisk i de situationer, hvor stemmerne er så negative og dominerende, at et normalt liv forhindres (Romme & Escher 2003).
Stemmer optræder blandt mennesker i alle kulturer, men stemmerne bliver tillagt forskellige betydninger og værdi afhængig af den sammenhæng de optræder i.
I den vestlige verden anses stemmer typisk for at være et symptom på alvorlig psykisk sygdom. I andre kulturer har stemmehøreren været forbundet med respekt og ærbødighed, da personen ansås for at besidde store evner og klogskab.
Den nye tilgang til stemmehøring:
Den hollandske professor i socialpsykiatri Marius Rommes forskning/teori om stemmehøring, viser at stemmer kan ses som en slags budbringer fra eksistentielt vanskelige temaer i personens liv eller/og tidligere traumer.
Stemmer betragtes som en reaktion på følelsesmæssige problemer, der er sværere at acceptere eller håndtere. Fx. at anerkende en seksuel identitet udenfor normen, føle skyld over en traumatisk begivenhed, isolation, alvorlig mobning og lavt selvværd. For nogle mennesker bliver stemmerne problematiske, og de kan udvikle alvorlige psykiske problemer.
Livshistorien
Ved at arbejde med livshistorien, tidspunktet omkring stemmernes indtog og de følelsesmæssige belastninger, så kan stemmehøreren få en indsigt og nogle redskaber, der betyder, at stemmernes dominans aftager, og personen kan igen blive "herrer i eget hus". Nogle stemmehørere oplever at stemmerne forsvinder, men det er ikke målet. Målet er at arbejde med stemmehørerens forhold til stemmerne, således at det ikke er stemmerne, men stemmehøreren der styrer sit liv. Det er en terapeutisk proces, hvor stemmehøreren også arbejder med sin personlige udvikling.
Dette er ikke nødvendigvis en let og hurtig proces, men der er utallige positive eksempler på mennesker, der har fået det mærkbart bedre gennem at dele oplevelserne omkring stemmerne med en uvildig person. En person der kan "tåle" at høre om stemmeindholdet, og som kan hjælpe med at udforske sammenhænge og nye måder at takle problemer på (R. Coleman, 2007).
Dette er en tilgang til afhjælpning af destruktive og invaliderende stemmer, der startede i Holland, men som nu har spredt sig ud over hele verdenen.
Normalisering af oplevelsen af at høre stemmer
En vigtig information til stemmehøreren og de pårørende er, at afmystificere det at høre stemmer. Psykiatrierne Kingdon og Turkington valgte at normaliserer stemmehørerens oplevelse ved at fortælle om de forskellige situationer, hvor det at høre stemmer ses som forståelige reaktioner på særlige oplevelser.
Fx kan:
- Mangel på søvn medføre illusioner, hallucinationer og paranoide forestillinger (Oswald, 1974).
- Post-traumatisk stress kan udløse hallucinationer, viser bl.a. studier af veteraner fra Vietnam-krigen (Wilcox et al., 1991).
- Sensorisk deprivation - sengeligning i et mørkt rum eller nedsænkning i en vandtank kan også udløse hallucinationer (Slade, 1984).
- Isolationsfængsel er en anerkendt udløser af psykotiske symptomer, og det kan anskueliggøre den risiko, som mennesker der isolerer sig fra omverdenen løber. Meget ofte ligger der en tilbagetrækningsperiode forud for det psykiske sammenbrud.
- Seksuel misbrug kan også hyppigt medføre dissociation, dvs. et mental skift i bevidstheden, hvor sanseindtryk eller minder, der er truende for den mentale balance, holdes borte fra bevidstheden. Mens et traume finder sted, kan mennesket beskytte sin bevidsthed ved mentalt at fjerne sig fra begivenheden. Evnen til at dissociere kan være en positiv mestring, mens traumet foregår, men dissociations-tilbøjelighed kan også glide over i et egentligt psykotisk gennembrud.
Normaliseringen af det at høre stemmer har vist sig, at betyde meget for stemmehøreren. Det indebærer, at personen ikke også skal slås med oplevelsen af at være anderledes. Derved opnås en større tro på, at der er en vej ud af de aktuelle problemer - en tro der skal bære personen igennem nogle af de vanskelige perioder, hvor fremskridtene er små eller fraværrende.
Processens tre faser
At lærer at håndtere stemmer er en proces. Stemmehøreren kan befinde sig i en af følgende tre faser:
Forstyrrelsesfasen: her er personen fortsat overvældet af den mærkelige nye oplevelse af at høre stemmer. Oplevelsen kan være så skræmmende, at det leder til forvirring. På dette stadie er folk ofte ikke begyndt at tale om deres stemmer. Personen kan være bange for at stemmerne vil komme oftere frem eller straffe vedkommende. Her er det relevant at påbegynde en dialog og at indsamle oplysninger om stemmerne.
Organiseringsfasen: Her er stemmehøreren blevet mere fortrolig med stemmerne og leder efter forskellige måder at forstå og håndterer dem på. På dette tidspunkt er det relevant at drøfte de informationer om stemmerne og deres sammenhæng som man sammen har tilvejebragt. Stemmehøreren er her central i udvælgelsen af de vigtige temaer til videre drøftelse. Fx kan man beskæftige sig med de aspekter, som skaber den største forstyrrelse, det som gør stemmerne magtfulde eller onde, og det som gør, at stemmehøreren tildeler dem mere magt.
Stabiliseringsfasen: Forholdet mellem stemmehøreren og dennes stemmer er nu blevet mere balanceret, angsten reduceret og kontrollen bedre etableret. Hovedopgaven er nu at løse de problemer i hverdagen, som er forbundet med at høre stemmer.
Vigtigheden af et bredt fokus og indsats.
Det er en vigtig forudsætning, at anerkende personens sociale afmagtssituation, og at hjælpe med at opbygge et socialt netværk og en større uafhængighed. Succes kan kun opnås, hvis der sker reelle ændringer i personens liv, og hvis han oplever social anerkendelse.
Derfor er fokus i denne tilgang også på begreber som identitet, stigmatisering, håb, motivation for forandring, mod, anerkendelse, mening, vigtige relationer, økonomi, etc.
Mulighed for at arbejde med sine stemmer
Anne Klinte har terapeutiske forløb med mennesker der reagerer på psykiske problemer ved f.eks. at høre stemmer, blive paranoide eller skade sig selv.
Denne terapiform tager udgangspunkt i personens oplevelse af egne problemer. Processen er centreret omkring samarbejdet med at skabe en forståelse, så personen får en bedre indsigt i sine psykiske problemer og samtidig nogle nye handlemåder. Derved vil stemmernes indhold, paranoiaen eller den selvskadende adfærd kunne ændres, så personen bliver i stand til at generobre pladsen i sit eget liv.
Selvhjælpsgruppe
Det er desuden muligt at få kontakt til en selvhjælpsgruppe for stemmehørere. I dette regi vil det være muligt at dele sine oplevelser og erfaringer med andre stemmehørere. Dette har vist sig at være af stor betydning for stemmehørere, idet personen her erfarer, at han eller hun ikke er alene med sine oplevelser. Samtidig giver det mulighed for at lære af hinandens erfaringer med at takle stemmerne.
Ønsker du at arbejde med dine stemmer eller andre psykiske problemer, så kontakt Anne Klinte.