Supervision Ældrepleje

Medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre møder med mellemrum borgere, som de har svært ved at forstå og samarbejde med.

Hvis disse samarbejdsvanskeligheder ikke løses, så vil medarbejderne ofte reagere med magtesløshed, hvor de ikke føler sig fagligt kompetente eller de vil typisk tillægge borgeren dårlige egenskaber og skylden for det dårlige samarbejde.

Begge reaktioner vil medføre en ond spiral, hvor et dårligt psykisk arbejdsmiljø og konflikter vil blomstre i takt med at kvaliteten af kerneydelserne vil falde.

Ofte vil disse situationer kunne løses ved supervision, hvor medarbejderne arbejder med at forstå borgerens og egne reaktioner.

Supervisionen vil have fokus på at kigge bag om borgerens reaktioner, således at medarbejderne får en forståelse for borgerens handlinger.
For mange ældre mennesker er det en stor livsomvæltning at blive afhængig af andres hjælp, og det er derfor nødvendigt at medarbejderne er i stand til at forstå situationen ud fra borgerens perspektiv, således at borgeren oplever mest mulig kontrol over eget liv, og bevarer sin identitet som et selvstændigt og værdifuldt menneske.

Hvis borgerne har psykiske lidelser, så vil supervisionen også indeholde undervisning, således at medarbejderne igennem undervisningen lærer at forstå disse borgeres reaktioner, og oparbejder kompetencer til at indgå i trygge samarbejdsrelationer med disse mennesker.

Under supervisionen vil medarbejderne udvikle deres faglige kompetencer, og de vil blive i stand til at producere faglige hypoteser, som de kan afprøve og justere i praksis.
Supervisionen vil således understøtte en faglig udvikling hos medarbejderne, hvor de bliver i stand til at reflektere over egen praksis, og i fællesskab udvikler en værdig og helhedsorienteret faglig praksis.