Organisationsudvikling ældreplejen

Der har i ældreplejen de sidste år været et øget fokus på, hvordan kerneydelser og organisering i højere grad kan tage udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, da mange borgere oplever, at de i for høj grad er nødt til at tilpasse sig systemverdenens logikker når de flytter ind på et plejecenter eller skal have hjælp i eget hjem. Og at de på den konto mister de værdifulde livsmønstre, som giver dem livskvalitet og tryghed.

Mange organisationer har derfor behov for et “serviceeftersyn”, hvor de dybest set vender organisationen på hoved, således at den tager udgangspunkt i borgernes perspektiv og behov, og gentænker, hvordan arbejdet kan organiseres og udføres.

Ofte har organisationer haft fokus på at omstille deres praksis i retning af en mere borgerfokuseret tilgang, men oplever, at det er svært at få alle de gode intensioner og den nye viden omsat til praksis i hverdagen.
Det er vores erfaring, at det er svært at gennemføre denne omstillingsproces selv, da det er naturligt at have blinde pletter i forhold til sin egen praksis, hvor man kan være groet fast i rutiner og have svært ved at se nye løsninger.

PsykoVision tilbyder derfor konsulenthjælp til at gennemføre denne omstilling, således at vi sammen sikrer, at I får en borgerfokuseret, helhedsorienteret og værdi praksis.

Alle udviklingsforløb skræddersyes efter jeres ønsker og behov.

Vi har gode erfaringer med at indlede processen på følgende måde.

1. Vi indsamler informationer fra ledelsen, strategier m.m. for at få indblik i hvilket værdigrundlag organisationen ønsker at arbejde ud fra.
2. Vi deltager i en arbejdsdag for at få et indblik i organisationens praksis.
3. Vi fremlægger vores observationer og refleksioner, hvor der bl.a. vil være fokus på forskellen mellem den eksisterende praksis og den ønskede praksis.
4. Vi og reflekterer sammen med ledergruppen over disse observationer, og udarbejder efterfølgende en arbejdsproces ud fra jeres drømme og mål for organisationen.

Organisering

For at opnå organisationens mål om at skabe mere værdighed for borgerne, så er det ofte nødvendigt at foretage nogle organisatoriske ændringer, da strukturer kan stå i vejen for gode løsninger.
Borgernes højeste ønske er stort set altid, at de ønsker at blive hjulpet af så få forskellige medarbejdere som muligt. Og det er så heldigt, at dette ønske er sammenfaldende med organisationen interesse, da medarbejdere som har en god relation til borgerne, og som ved hvordan kerneydelserne skal udføres, kan udføre opgaverne hurtigere og med langt større kvalitet.

Der vil derfor ofte være behov for at vurdere om arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres, således at det er en lille fast medarbejdergruppe der er ansvarlig for tilrettelæggelsen og udførelsen af kerneydelserne hos hver borger.
Hvis borgeren har behov for tværfaglige ydelser, så er det optimalt, hvis alle tværfaglige medarbejdere også er en del at borgerens faste medarbejdergruppe.

proceskort

Faglighed og værdighed

Det er vores erfaring, at kvaliteten af kerneydelserne og arbejdsglæden kan få et stort løft, hvis der arbejdes systematisk med en helheds- og borgerorienteret tilgang.

Det er en motiverende proces for medarbejderne, da stort set alle medarbejdere lige siden deres studietid, har drømt om at have tid og ressourcer til at udføre en værdi ældrepleje, men i praksis har oplevet, at forskellige systemlogikker står i vejen for at det kan lade sig gøre i praksis.

I den indledende proces er det vigtigt at stille skarpt på hvad en god og værdig ældrepleje er. Da de fleste medarbejdere overordnet er enige om dette, så opstår udfordringerne primært når disse ideer skal omsættes til konkret praksis.

I denne proces er den lille tværfaglige gruppe der er ansvarlig for den enkelte borger central, da det er denne gruppe der i samarbejde med borgeren og dennes netværk, skal sikre borgeren en værdig hjælp, og en god, tryg, meningsfuld og identitetsbevarende hverdag.

Mange medarbejdere undervurderer hvor kompleks en faglig opgave det er at hjælpe en borger optimalt, og de har ikke et fagligt sprog der er nuanceret nok til at forklare, hvorfor en opgave lykkedes eller ikke lykkedes. Og dermed mister de muligheden for at dele faglig viden med kollegaerne, og dermed også for hele tiden at bygge oven på hinandens viden og erfaringer.

Vi har derfor udviklet en række redskaber som kan bruges til at udvikle et fagligt sprog og en fællesfaglig forståelse. Fælles for alle redskaber er, at de tager udgangspunkt i arbejdet med at skabe værdighed for den enkelte borger, således at fagligheden udvikles samtidig med at kvaliteten af kerneydelserne stiger.

Resultatet af denne læringsproces er, at faglige succeshistorier om stjernestunder for borgerne, rehabiliterende indsatser, livsglade borgere og god pleje ikke opstår som tilfældigheder, men som resultatet af en systematisk faglig indsats der kan reproduceres og fagligt forklares. Hvilket er nøglen til faglig stolthed og holdfølelse.

Det er ikke kun borgerne der opnår værdighed ved denne indsats, det gør medarbejderne også.

Eksempler på faglige redskaber

Alle redskaber bliver tilpasset og videreudviklet således at de passer til organisationen.

Værdighedsuret udviklede vi for at træne medarbejderne i hjemmeplejen i forhold til at udføre en værdig og helhedsorienteret hjemmepleje.

 Vrdighedsuret

Værdighedshjulet udviklede vi for at sikre en faglig helhedsorienteret struktur på teammøder m.m.

Vrdighedshjulet

Borgerkort brugte vi til at indsamle informationer om borgernes livshistorie, interesser m.m.

Borgerkort

Kend din opgave er en kortlægning af en kerneydelse der fungerer godt, således at kollegaer kan lære af hinandens gode erfaringer.

Kend din opgave